1 2 3 4 5

Indkøbskurv

Kurven er tom

Tilmeld nyhedsbrev

Banner gul 99x32

Login Form

Sardinien(Sardegna), en af Italiens 20 regioner. I antikken kaldtes øen Ichnusa, dvs. den sandalformede ø. Navnet Ichnusa dækker i dag over et lokalt ølmærke.Vine fra Sardinien har altid lidt under de økonomiske ulemper, som den store afstand fra hovedlandets vinmarkeder fører med sig. Så sent som i 1990 var Sardinien storleverandør af bulkvin til den franske vinindustri. I dag er situationen helt omvendt. Siden 1996 har Sardinien importeret bulkvin fra Spanien for at dække industriens behov for billige dagligvine. Det skyldes den EU-finansierede braklægning, der har skabt store huller i den sardiske vinproduktion.
EU’s intentioner har været gode, nemlig at komme EU’s vinsø til livs. Problemet har været manglende koordinering. På Sardinien har man således braklagt marker, hvor der ikke kan gro andet end vin.
Medaljens gode bagside er, at situationen har medført en nærmest automatisk revaluering på pris og kvalitet af den kurante produktion. Prisen er blevet højere, og kvaliteten er blevet bedre. Det gælder både de private producenter og kooperativerne. De sidste spiller en stor rolle og kendetegnes gennemsnitligt af en kvalitet, der er højere end de tilsvarende kooperativer på fastlandet. Hvorfor? Netop fordi de sardiske kooperativer igennem mange år kun har haft de lokale, krævende forbrugere som kunder. Eksporten omfattede kun billige konsumvine i bulk.
Rent historisk har Sardiniens vinkultur været under indflydelse af fønikerne, grækerne, romerne, araberne, spanierne og piemonteserne, som efter tur har hersket over øen. Derfor fremstår Sardiniens vinproduktion i dag som en spændende blanding af rodfæstede traditioner og moderne teknologi. Et kig på øens DOC-vine vil bekræfte denne skønne blanding af gammelt og nyt. Det gamle finder vi i den lange tradition for passito, dessertvine, både søde og tørre, og det store antal vine med forholdsvis høj alkoholstyrke. Det moderne finder vi i det hav af krydrede, tørre, velfremstillede hvid- og rosévine, der er yndede af øens vinindustri og kærkomne hos turisterne på øen og i de store byer på fastlandet.
Blandt passito-/dessertvinene har vi Vernaccia di Oristano DOC, Malvasia di Bosa DOC, Giró di Cagliari DOC, Malvasia di Cagliari DOC, Monica di Cagliari DOC, Moscato di Sorso Sennori DOC og Nasco di Cagliari DOC.
På den moderne side har vi Vermentino di Sardegna DOC, Vermentino di Gallura DOCG, Alghero DOC og Cannonau DOC – de to sidstnævnte kan også fremstilles som passitovine med høj alkoholstyrke, Monica di Sardegna DOC, Mandrolisai DOC, Moscato di Sardegna DOC, Semidano di Sardegna DOC med underområdet Semidano di Mogoro DOC, Nuragus di Cagliari DOC, Campidano di Terralba DOC, Carignano del Sulcis DOC, Arborea Sangiovese DOC og Arborea Trebbiano DOC.
På listen over sardiske druer og vine optræder nogle ret fremmedartede navne, fx
Giró, der ikke skal forveksles med Ciró fra Calabrien. Giró stammer formodentlig fra Spanien. Druen giver en rubinrød vin, der på grund af druernes tørring når en minimum-alkoholstyrke på 14%. Mest kendt er den som sød dessertvin af ekstrem finesse med bitter finish og god holdbarhed.
Semidano er en grøn drue, der giver fyldige og sprøde hvidvine, og Nasco, dvs. "indfødt på øen", er en krydret, aromatisk, grøn drue der, efter tørring, giver fine dessertvine.
Endelig skal nævnes druen Nieddera, "den lille sorte"’, som kun dyrkes i Oristano-provinsen og giver fyldige og let krydrede rødvine.
Den spanske indflydelse genkendes i druerne Cannonau, Monica, Torbato, Alicante og Carignano og i den dengang fremherskende passitostil. Efter øens indlemmelse i den nye italienske stat i 1861, kom de "italienske" druer til Sardinien: Barbera, Dolcetto, Vermentino, Sangiovese, Trebbiano, Nebbiolo og Canaiolo. I nyere tid, efter 1975, har man også plantet Cabernet Sauvignon og Merlot og dét med pæne resultater, især i øens nordlige del.
Den moderne sardiske vinproduktion befinder sig i et vadested, hvor det på den ene side er svært at slippe de historiske vine, der er blevet rosende omtalt i vinbøgerne gennem de sidste 50 år. På den anden side efterspørger det moderne publikum mindre tunge vine. Men øen er ved at begynde at give nogle gode svar – og de kommer både fra kooperativerne og fra de private producenter.

Vi forventer medio april 2018 at kunne tilbyde vine fra området