Marche,en region der rent vinmæssigt altid har levet lidt skjult, isoleret fra de store modestrømninger. Det er dog ikke kvalitet, der mangler, og især hvad rødvin angår, er der mange spændende nyskabelser, som har bragt Marche frem på både den italienske og den internationale vinscene.
I realiteten er det nok at kaste et blik på vinkortet for at se, at Marche-området er ideelt til vindyrkning med bjerge, der beskytter mod kølige vinde, Adriaterhavet, der med sin tempererende indflydelse aldrig er længere væk end 50 km i fugleflugtslinje, og et bakket landskab, hvis jord er som skabt til vindyrkning.
For de fleste er Marche ensbetydende med Verdicchio, den sprøde tørre hvidvin i de karakteristiske amforaflasker. Verdicchio – både Verdicchio dei Castelli di Jesi DOC og Verdicchio di Matelica DOC – er fortsat nr. ét både i volumen-produktionen, og hvad angår kvalitet, men der er også andre DOC, der gør sig gældende. Fx Colli Pesaresi Rosso og Bianco DOC; Bianchello del Metauro DOC; Esino Rosso og Esino Bianco DOC; Lacrima di Morro d’Alba, Rosso CoNero DOC; Colli Maceratesi DOC; Rosso Piceno og Rosso Piceno Superiore DOC; Falerio dei Colli Ascolani DOC og den sjældne Vernaccia di Serrapetrona.
Vi starter med den sidstnævnte vin, der intet har til fælles med alle de andre Vernaccia’er. I Serrapetrona er vinen rød, sød, stærk og perlende eller ligefrem mousserende. En specialitet, om man vil, men et unikum i vinverdenen, når det gælder en tyk koncentration af krydderi, moskus, skovbær og tørret frugt. Vinen bruges til festlige lejligheder som barnedåb, bryllup og konfirmation, og kan trods sit let perlende væsen overleve det meste af et årti på flaske.
Blandt de mange røde er det Rosso CoNero DOC – af 85% Montepulciano suppleret med højst 15% Sangiovese – der har de bedste kort på hånden i forhold til at prøve lykken på de nordiske markeder.
Rosso Piceno DOC fra den sydlige provins Ascoli Piceno fremstilles også af Sangiovese og Montepulciano tilsat små procentdele af de hvide druer Trebbiano og Passerina, som tilføjer vinen et rundt og lettere snit end Rosso CoNero. Rosso Piceno er superiore, når alkoholstyrken er mindst 12%, og vinen har lagret i mindst ét år.
Blandt de hvide dyrkes Falerio dei Colli Ascolani DOC – ligeledes i Ascoli Piceno--distriktet. I kompositionen af denne vin indgår, foruden Trebbiano, Verdicchio, Malvasia og Pinot Bianco, også to lokale druer, Passerina og Pecorino. De giver vinen den typiske, behagelige syrlighed og fylde, der gør den et nummer bedre end de almindelige italienske hvidvine.
En anden interessant hvidvin er Bianchello del Metauro DOC, som fremstilles af druen Bianchello, også kaldet Biancame, og af Malvasia Toscana. Det er ikke nogen specielt imponerende vin, dog er den langtfra anonym og ligegyldig, fx er den ideel til fiskesupper og som ledsager til retter med æg og grønsager.
Bakkerne omkring byen Pesaro er sæde for Colli Pesaresi DOC – den røde er lavet på basis af Sangiovese, den hvide er en banal Trebbiano. Af mindst 85% Sangiovese og højst 15% Pinot Nero fremstilles en delikat og harmonisk Focara Rosso DOC. Claudio Morelli og Fattoria Mancini er de mest stabile producenter. Pinot Nero optræder igen sammen med druen albanella i Roncaglia Bianco Colli Pesaresi DOC.
Sangiovese har stor betydning for hele Marche-regionen, og vinen kan være Sangiovese Marche IGT, uanset hvor den kommer fra i regionen.
En anden specialitet fra Marche er Lacrima di Morro d’Alba DOC fra byen af samme navn. En blød, harmonisk rødvin med karakteristisk frugtduft.
På hvidvinsfronten er der en velsignelse af Verdicchio, som næsten alle er vellavede og prisfornuftige. Vinene frigives tre til fem år efter vinhøsten og er enormt koncentrerede og holdbare.